Lidt om mig

Fagligt

Bag mig har jeg en 4-årig uddannelse som oplevelsesorienteret psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derudover har jeg viden og praktiske erfaringer fra forløb i Integral Somatic Psychology (fokus på forløsning af traumer, stress og angst) v/Dr. PhD Raja Selvam og fra 8-ugers kurset Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) v/Heinrich Johansen. Endelig har jeg en certificering som NLP Practitioner Coach (1 årig) og en cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet.
I løbet af 2021 udvider jeg endvidere min værktøjskasse med en certificering som kostvejleder og sundhedscoach samt en 1-årig yogauddannelse fra A Yoga Story.

Jeg er meget optaget af forandringsprocesser – at se mine kunder komme i mål med et ønsket vægttab, at se dem komme fri af begrænsende overbevisninger, negative tankemønstre eller et lavt selvværd – at se dem “komme hjem” og leve det liv, de drømmer om.

 

Privat

Til daglig bor jeg og driver min virksomhed fra Samsø. Her nyder jeg roen, naturen og havet med min familie, hund og nære venner. Min terapeutiske metode til holdbart vægttab og mere mental sundhed The5RProgram, mit onlineforløb og mit generelle terapeutiske arbejde tager sit afsæt i mine uddannelser, og at jeg har gået vejen selv.

Jeg ved fra egen erfaring (efter et væbnet bankrøveri, da jeg var i starten af 20’erne), at det er muligt at få det lettere med eller helt slippe sine gamle traumer og livshistorier, og at du med den rigtige viden og støtte kan gennemføre et vægttab, slippe stress og angst og få det liv, du drømmer om. Jeg har gået vejen selv og brænder i dag for at hjælpe dig på din livsforvandlende rejse.

 

Vi ses

Jeg glæder mig til at møde dig – enten via mit online vægttabsforløb “Stå stærkt & sundt i dig selv” eller til individuelt terapi i min praksis i København eller på Samsø.

Online vægttabsforløb
Kontakt

Min vision

Min vision er at skabe holdbar personlig udvikling og forandringer – at guide og støtte dig til et vægttab, et liv uden stress og angst, et liv med et stærkere selvværd eller et liv med mere energi og glæde. At bringe dig til et liv, hvor du står sundt og stærkt i dig selv, lever tro mod dine drømme og med fuld kontakt til dig selv og andre.

“Jeg brænder for mit fag og for at hjælpe dig til et liv med styrke, selvaccept, glæde og vækst. Et liv uden begrænsninger overbevisninger, tanker og tilstande.

I forhold til vægttab tror jeg ikke på symptombehandling og afsavn, men på årsagsbehandling og sunde alternativer, vi kan holde resten af livet. Til det har jeg udviklet en terapeutisk vægttabsmetode, som jeg kalder The5RProgram, og som mit onlineforløb “Stå stærkt & sundt i dig selv” bygger på.

Jeg modtager løbende supervision og har et stort fokus på at holde mig ajour og udvikle mine faglige kompetencer med kurser og anden videreuddannelse.”

Irene Lassen
Vægttabsterapeut & sundhedscoach

Mine lokaler

Vi mødes enten online på mit vægttabsforløb “Stå stærkt & sundt i dig selv” eller til individuel terapi i min praksis på Østerbro i København eller i mine lokaler på Samsø.